blev født i Aalborg og blev før krigen gift med daværende postassistent Jørgen H. Andersen. Selv var hun også ved postvæsenet som telefonassistent ved omstillingsbordet.
Parret fik to sønner, og som følge af Jørgens forfremmelser førte familien i nogle år en omskiftelig tilværelse. Først flyttede de til Hjørring, senere til Skive for i 1961 at ende som postmesterpar i Helsinge. Efter Jørgens pensionering flyttede de i 1974 til Frederiksberg.
Både i Hjørring og i Skive havde hele familien cykler - som typisk var - og cyklen havde været Jørgen og Karens eneste transportmiddel lige siden deres forlovelse. Tit og ofte cyklede alle fire ud i landskabet, som endags-turister f.eks. for at se en bestemt landsbykirke. Eller de voksne cyklede alene ud for at få lidt fred for børnene.
I hjemmet gik der ikke én dag, uden at man sang Aakjærs sange. Fra Skive har Karen og Jørgen også været på en cykeltur til Karup og Fly engang. De to har nok set et ældre gravsted, hvor der stod Vejmand et eller andet, og hustruens navn. Og de kan have troet at de nu havde fundet netop den vejmand, som Jeppe Aakjær, der var født på denne egn, så indigneret havde digtet om i 1905. Mange gode Jens vejmænd er vist begravet i Danmarks jord. Formentlig er denne oplevelse grundlag for Karen G.s mest kendte tekst Visen om Stine fra Fly
Karen G. gik siden på udkik efter moderne troubadurer, der kunne og ville sætte musik til hendes tekster. Hun brugte bl.a. det trick at skrive en bestemt vise til en bestemt person, der så pænt måtte komponere og synge sig gennem kvadet.
Først i de senere år modtog hun KODA-penge, i takt med en stigende anerkendelse både for Visen om Stine fra Fly samt for sine andre vise-skriverier, f. eks. Der er dejligt på landet, Søren og Maren, Mit kirsebærtræ; alle har de melodi af Otto Hænning, der var hendes flittigste vise-komponist. De fleste er, som det er blevet skrevet, pointerede viser.
I sine sidste 20 leveår blev hun medlem af Otto Hænnings viseklub Ballademagerne på Frederiksberg, hvor hun som nævnt boede fra 1974. Klubben havde til huse i Biblioteket på Solbjergvej men flyttede senere til et mere blivende opholdssted i Medborgerhuset på Toftegårds plads i Valby.
Karen G. blev i april 1979 aktivt medlem af VV i Glostrup, - uden optagelsesprøve (den havde hun jo aflagt hjemme ved skrivebordet). Og hun betragtede i høj grad foreningen som en hjemlig base, hvor to pianister også lavede melodier til mange af hendes tekster. Hun var så engageret i vor forening, at hun i 1993 blev æresmedlem i VV Glostrup.
Det var gennem sine sidste succesrige år, at Karen G. ofte talte om at ”sætte sig et spor”. Dette lykkedes også efter al forventning i efteråret 1993, hvor hun i samarbejde med Otto Hænning og MUSIKMUSENs forlag (nu i Gilleleje) udgav cd´en VISER VERSA med 21 af hendes bedste viser, optaget live på Søpavillonen i København. Endvidere udgav forlaget en visebog med samme titel, indeholdende 56 af Karen G.s viser, alle med noder.
Heldigvis nåede Karen at sætte sig dette spor, for allerede året efter, i november 1994, døde hun meget pludseligt og efterlod et stort savn blandt sine mange visevenner. Hendes viser bliver stadig sunget, og i forbindelse med en mindekoncert i december 2009 har foreningen besluttet at lægge nogle af hendes viser ud på foreningens hjemmeside.